Den stod på sightseeing i Zagreb. Ca. 40.000 skridt blev der gået i byens gader, hvor vi blandt andet fik set katedralen, national museet, en botanisk have, en unik kirke med dertilhørende unik tagkonstruktion, butiksgader og sidst men ikke mindst det daglige kanonskud kl 12.00 fra Lotrscak tårnet (se video)💣🌳🕍
Fra Zagreb tog vi til den kroatiske ø, Brac, hvor vi har tilbragt to dejlige dage med Simons forældre og et vennepar🏝 Der blev daset ved poolen, spillet tennis, svømmet i havet og spist dejlig mad langs havnen i byen, Bol.
Der tegner sig efterhånden et mønster... Vi og vores telt har nu overlevet hele 4 aftener/nætter med storm, lyn og skybrud. To i Schweiz, et i Italien og nu også en nat i Kroatien👍🏼⛈🌪 Heldigt er det måske, at vi ikke skal sove i telt i Serbien og Rumænien, som er de næstkommende destinationer.
Fra øen Brac sejlede vi tilbage til fastlandet, hvor vi har udforsket kystbyen, Split. Særligt for dagen i dag var, at vi startede morgenen med en 4 timer guidet kajak tur, også indebærende snorkling og udspring fra klipper 🌊🐠
Ved et tilfælde fandt vi ud af, at vores airbnb-host i Split er fra Beograd i Serbien, hvortil vi drager mod i morgen - Verden er lille🌏 Fra hende har vi fået masser af tips til sightseeing, restaurantbesøg og andre attraktioner, der er særlige for Beograd🇸🇰
Thank you for reading! Please upvote and/or leave a comment below if you found this post interesting
Get back to my other posts here